Billeder fra Græsted Veterantræf 2006




Årets første træf var en stor oplevelse for alle, der holder af damp, motorer, mekanik, og beklædning fra før verden gik af lave. Fra Graziellaklubben deltog 11 vogne, hvilket var rigtig fint. Vejret var rigtig fint med sol, men det blæste en del sidst på eftermiddagen begge dage. På billedet ses Birthe og Tom's Graziella årg. 66 og VW Karmann Ghia årg. 68.

Fredag eftermiddag

Fra træfpladsen. Dragter fra vel omkr. 1900.

Fredag eftermiddag

Bestemt et stateligt køretøj - på damp selvfølgelig. Kørte utrolig tyst rundt på pladsen hvilket egentlig var generelt indtryk at de dampdrevne køretøjer - meget støjsvage. Som fodgænger på pladsen skulle man være lidt vågen når disse kørertøjer nærmede sig - for man kunne stort set ikke høre dem.

Fredag eftermiddag

Formand Ella har fødselsdag - så der diskes op med kaffe og lagkage.

Fredag eftermiddag

Tre lagkager sku' der til for at mætte Graziellafolket.

Fredag eftermiddag

Ella er her trukket i sit flotte spinlon-sæt.

Fredag eftermiddag

Der er stil over vor formand.

Fredag eftermiddag

Dette apparat er en selvkørende dampdrevet strømmaskine, som kan levere 110 V til cirkus og lignende. Den var så vidt orienteret ankommet fra England og var helt fantastisk flot.

Fredag eftermiddag

Damp, damp og atter damp. Dette er en mobil kraftkilde til landbruget - til f.eks. at trække et tærskeværk. Den kunne således køre fra gård til går når der skulle tærskes.

Fredag eftermiddag

En Nimbus forsynet med gasgenerator. Som alle andre effekter på træpladsen var også denne fuld funktionsdygtig. Der blev fyret op i den et par gange af dagen og så tog ejeren sig en tur rundt på træfpladsen.

Fredag eftermiddag

En dampdreven grammofon - bestemt noget af en specialitet. Den fungerede rigtig fint. Ud over lyd kom der damp ud af tragten !

Fredag eftermiddag

Der spises frokost i kaffeteltet.
Frokost og morgenmad begge dage var med i tilmeldingsprisen for træffet.

Fredag eftermiddag

Ester og Poul (53) med Graziella og deres Morris Traveler årg. 1969.

Fredag eftermiddag

Søren og Lis (10) med Schweikert 505 Edelweiss årg. 1981.

Opdateret d. 27.6.2006